Velkommen til

Denne blog bliver forhåbentlig et stort rod af kreative ideer, skæve projekter og tidsfordriv.
Du er mere end velkommen til at kommentere eller markere din holdning under hvert indlæg (-;

Jeg har også en mere enkel blog, der er dedikeret til fotos. Se her: http://fotomariaemilie.blogspot.com/

torsdag den 1. december 2011

Smugkig på Julekalenderen - Vol. 3 - AFSLØRING

Så er det d. 1. december - Og det betyder Julekalender!
Mine veninder har nu fået kalenderen og åbnet første seddel, så jeg kan godt afsløre hemmeligheden.

Kalenderen går ud på, at man tager en seddel hver dag. Herpå står der: "Dagens kram skal gives til..." og så varierer det hele december - Simpelt koncept og masser af kærlige kram. Glædelig 1. december! (:

















tirsdag den 15. november 2011

Svampe af filt

Jeg kan godt lide at producere noget, mens jeg ser film eller stener serier - Det er der kommet de her små filtsvampe ud af.
De kan bruges som julepynt eller dekoration på gaver.








søndag den 13. november 2011

Smugkig på Julekalenderen - Vol. 2

Her er endnu et smugkig på den julekalender, jeg laver til mine veninder i år.
- Men jeg kan først afsløre hele konceptet d. 1. december, når de har åbnet den første ting selv!


Myyystisk indhold...



Syltetøjsglas...



Julete...

Den endelige afsløring kommer først d. 1. december! Ssssh...

Se mere:
Smugkig på Julekalenderen - Vol. 1

onsdag den 9. november 2011

Smugkig på Julekalenderen - Vol. 1

Julemonster som jeg er, laver jeg hver jul julekalendre eller pakkekalendre til enten brødre, forældre eller veninder. I år bliver det blandt andet til en julekalender til tre søde veninder.
Uden at afsløre for meget, viser jeg nogle sneak peaks!

Og her er det første indlæg så...





Jeg brugte te og kaffe til at farve papiret med nogle hemmelige juleord (-;
Snart kommer der et smugkig mere!

tirsdag den 8. november 2011

Dådyr af pap

Med pap som materiale og en gammel naturbog som inspiration tegnede og klippede seks dådyr frem, men jeg så film.
Om de bliver til til-og-fra-kort, julepynt med snor i eller noget tredje ved jeg ikke endnu. Men det var i hvert fald sjovere end at smide pappet ud.


Den første blev den pæneste og blev brugt som skabelon til de andre.



Pap fra en papkasse, saks, blyant tusch og noget at tegne efter - Rimelig simpelt!



For 10 kr. købte jeg en gammel Lademanns naturfører i en genbrugsbutik i Åbyhøj for nogle dage siden. Selvom det var hårdt at skille en bog ad (!!!), klippede jeg adskillige dyr og planter ud - Faktisk til et andet projekt. Men så oversprangshandlede jeg, og brugte kun udklippet som kladde til dådyrene her!
Det andet projekt ser jeg på senere...



Seks styk!


torsdag den 3. november 2011

Fra skotøjsæske til opbevaringskasse

Jeg købte jo noget fantastisk dekorationspapir i Tiger for noget tid siden.
Nu kan I se en af de mange anvendelsesmuligheder:



At forvandle en skotøjsæske til en fin opbevaringskasse!






A4-dekorationspapir fra Tiger til 20 kr.



Klip passende stykker, påfør lim, tryk på. Styrk kanterne ved at tape dem til - Så holder det meget bedre (-;



Og her kan nogle af alle mine materialer, eller måske færdige projekter pakkes ned!

Se de mange mønstre her:

Se mere:
Dekorationsarkene og andre gode køb:
Jordfarvede anskaffelser
- Vinrøde anskaffelser
- Regnbuefarvede anskaffelser

søndag den 30. oktober 2011

Smukke efterårsblade

Bladene har fantastiske farver for tiden, men det holder ikke evigt. De falder af træerne og bliver brune og smattede, før man ved af det. Og det er en skam!
Derfor har jeg forsøgt at kopiere og derved bevare efterårsskønheden.
Jeg har samlet blade i alle former, lagt dem i pres en uge (Faktisk kun en halv uge, fordi jeg var utålmodig), og lavet tryk af dem på almindeligt papir.



Når de er helt flade og glatte efter nogle dages pres, kan man male på med akrylmaling. Man kan gøre dem ensfarvede, men det er langt sjovere at blande farver i forskellige nuancer, så bladene ligner dem udenfor.
Med et godt lag maling på presses bladet ned på et papir. En god idé er et tage avispapir mellem dine hænder og bladet - Så smitter det ikke af på hænderne, og det er lettere at presse jævnt. 



















De rigtige blade bliver også farverige og smukke. Træk dem på en snor og hæng dem op i vinduet som pynt, hvis du ikke nænner at smide dem ud med det samme (-;




Jeg lavede mange ark, fordi jeg havde små mange forskellige blade.
Man kan klippe aftrykkene ud og bruge dem på kort, og et helt stykke papir kan bruges som gavepapir.










Her kan man rigtig se, at jeg har puttet mere end en farve på hvert blad!


mandag den 24. oktober 2011

17 paddehatte

Ja, 17 paddehatte af stof blev det til. Nu har de alle fået snore til ophæng og er egentlig færdige. 
Jeg har fået stillet min lyst til det projekt, så jeg laver nok ikke flere lige foreløbig.

Nu venter de bare på julens komme, så de kan komme op og hænge på grene, pynte gaver og muntre kolde vinduer op (-:








Se mere:

lørdag den 22. oktober 2011

Vinrøde og varme anskaffelser

Flere køb! Heldigvis nedsat eller fra Tiger... Ja, mere fra Tiger! 
Dette 3. indlæg er så også det sidste om min Tiger-mani foreløbig. Ser her, hvor det hele matcher:


1: Filmen Basquiat om 'sex, drugs and modern art'  - Et virkelig interessant portræt af en ung kunstner i 80'erne. Og at David Bowie spiller Andy Warhol er jo en gigantisk bonus! (Tiger, 20 kr.) 2: Grøn te i den fiiineste, kinesisk inspirerede dåse. (Tiger, 20 kr.) 3: Lækkert, vinrødt garnnøgle. Ikke den bedste kvalitet, men når det bare bruges til pomponer er det glimrende! (Tiger, 10 kr.) 4: En vinrød trøje, der IKKE er fra Tiger. (Vero Moda, 180 kr.) 5: Klemmer med fluesvampe til mit julekalenderprojekt... Sssh... (Pr. pakke med 10 stk. 10 kr.)






Nogle gange kan man altså gøre fund hvad angår filmene i Tiger. Også børnefilm! - Perfekt som hurtig, billig julegave (-;






Jeg købte slet ikke teen for at få fingre i dåsen!!! (Spot sarkasmen)



Noget med en snor, minigaver/sedler og julepynt, spændt ud gennem et værelse. Mere siger jeg ikke!



Jeg er ret vild med den her vinrøde farve. Jeg kommer alt for ofte til at vælge det sorte, når jeg shopper, så den her varme, røde farve er perfekt til t bryde efterår/vinter-looket op!

Se mere:
Regnbuefarvede anskaffelser
Jordfarvede anskaffelser

torsdag den 20. oktober 2011

Regnbuefarvede anskaffelser

Som nævnt i det forrige indlæg har jeg shoppet og venindehygget i Viborg og Århus, primært i Tiger.
Jeg kommer oftest ud af den butik med noget i hænderne - De har faktisk mange materialer og pudsige ting til få penge! 
Herunder er et farverigt overblik:


1: Til deling med min lillebror - M&M's kæmpepose - 400 gram! (Tiger, 30 kr.) 2: Solgule hjerteperler - Jeg kunne ikke lade være! (Tiger, to poser for 10 kr.) 3: Plastperler i regnbuens farver (Tiger, to poser for 10 kr.) 4: En lille robotknage i træ. Kan fås i grøn, lilla og lyserød. (Tiger, 10 kr.) 5: Det FINESTE dekorationspapir. 40 A4-ark med de dejligste mønstre. Jeg poster snart et indlæg om brugen af dem! (Tiger, 20 kr.)









UUUUUUUUUUUHMMMMM jeg spiser nogle nu!



Se mere: