Velkommen til

Denne blog bliver forhåbentlig et stort rod af kreative ideer, skæve projekter og tidsfordriv.
Du er mere end velkommen til at kommentere eller markere din holdning under hvert indlæg (-;

Jeg har også en mere enkel blog, der er dedikeret til fotos. Se her: http://fotomariaemilie.blogspot.com/

søndag den 30. oktober 2011

Smukke efterårsblade

Bladene har fantastiske farver for tiden, men det holder ikke evigt. De falder af træerne og bliver brune og smattede, før man ved af det. Og det er en skam!
Derfor har jeg forsøgt at kopiere og derved bevare efterårsskønheden.
Jeg har samlet blade i alle former, lagt dem i pres en uge (Faktisk kun en halv uge, fordi jeg var utålmodig), og lavet tryk af dem på almindeligt papir.



Når de er helt flade og glatte efter nogle dages pres, kan man male på med akrylmaling. Man kan gøre dem ensfarvede, men det er langt sjovere at blande farver i forskellige nuancer, så bladene ligner dem udenfor.
Med et godt lag maling på presses bladet ned på et papir. En god idé er et tage avispapir mellem dine hænder og bladet - Så smitter det ikke af på hænderne, og det er lettere at presse jævnt. 



















De rigtige blade bliver også farverige og smukke. Træk dem på en snor og hæng dem op i vinduet som pynt, hvis du ikke nænner at smide dem ud med det samme (-;




Jeg lavede mange ark, fordi jeg havde små mange forskellige blade.
Man kan klippe aftrykkene ud og bruge dem på kort, og et helt stykke papir kan bruges som gavepapir.










Her kan man rigtig se, at jeg har puttet mere end en farve på hvert blad!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar